Ofte stillede spørgsmål: Hvad med børn? Hvad siger jeres familie/venner til det?

Dette er part 2 i fortsættelsen af Q&A-kategorien.

Fortsætter I med at have et åbent forhold, når I får børn?

Dette er et af de spørgsmål, som vi får mest ofte af personer, der ikke selv ønsker at leve i et åbent forhold, men som er oprigtigt interessede i at høre om det. Jeg antager, at nysgerrigheden kommer af, at dating tit forbindes med ungdom og frihed. Dertil forbindes åbne forhold også ofte med par, der har været sammen i mange år, og får lyst til at prøve noget nyt – eventuelt når børnene er flyttet hjemmefra. Unge børnefamilier placerer sig et sted i mellem.

En af vores vigtigste værdier i vores forhold er, at den åbne del ikke er på bekostning af vores øvrige liv. Eksempelvis er det altid vigtigere for mig at tage til familiefødselsdag, være sammen med mine veninder eller følge godt med på mit studie end at date. Det samme gør sig gældende for Alex’ og min kærlighedsrelation. Det er en forudsætning, at vi har det godt sammen, før nogen af os dater.

Følger man dette værdisystem, kommer man til den konklusion, at ingen af os vil date, hvis det er på bekostning af kvalitetstid med vores fremtidige børn. Vores opfattelse er klart, at det er ønskværdigt at skabe trygge og stabile rammer omkring børn, hvilket et aktivt datingliv godt kan konflikte lidt med.

Dog er jeg også af den overbevisning, at vores fremtidige børn kan være ligeglade med, om Alex er sammen med sine venner eller en elsker, når han alligevel ikke er hjemme. Det er jo ikke sådan, at ens sociale liv behøver gå helt i stå, fordi man får børn. Selvfølgelig forventer vi, at andre ting bliver kraftigt nedprioriteret de første år, mens børnene er små. Dels af praktiske hensyn, og dels for at værne om vores forhold. For mange par er det jo i forvejen en udfordring at få tid til hinanden, når man har små børn.

Derfor er det korte svar: hvis det bliver praktisk og følelsesmæssigt muligt at se andre ved siden af, vil vi gøre det. Det vil jo være helt fantastisk at kunne holde kontakt til den side af sig selv, selvom man er blevet forældre! Ingen af os har noget imod det, så længe vi fortsat har et godt forhold, og det ikke ‘går ud over børnene’.

Hvad siger jeres familie og venner til, at I er i et åbent forhold?

Til vores familier fortalte vi kun om vores åbne forhold, fordi vi skulle deltage i programserien. De kender os jo, så de var ikke specielt overraskede. Både Alex og jeg er ret åbensindede og interessede i det komplekse, det skæve og det visionære. På den måde falder det oprindelige tankeeksperiment om et åbent forhold meget naturligt.

Mine venner har et tilsvarende syn på mig. Ofte har mine veninder kommenteret på, at jeg tendenserer til at forholde mig kritisk og undersøgende til det givne. Af denne årsag var det intet chok, da jeg for mange år siden begyndte at tale om, at jeg godt kunne se mig selv i et åbent forhold.

Da de mødte Alex første gang, var det som om, at noget faldt i hak. Der var en selvfølgelighed ved det på en eller anden måde.

Dog er ingen af vores tætte venner selv i åbne forhold, og flere af dem havde svært ved at forstå idéen i de første år. Som tiden er gået, har mange omend ændret holdning til det. Vores venner er virkelig opbakkende og interesserede, fordi de kan se, hvor godt det passer til os. Dette er selvfølgelig ikke det samme som, at de har lyst til også at åbne deres forhold.

Rummeligheden og aftabuiseringen har derimod smittet af i vores venskaber fra start. Alex og jeg er dem i vennergruppen, der jævnligt hører sætninger som: “det her kan jeg altså ikke snakke med andre om” og “det her har jeg aldrig sagt til nogen før”.

Rummelighed, tolerance, sårbare samtaler og aftabuisering er den del af at have et åbent forhold, jeg holder allermest af! Det gælder ikke kun i vores eget forhold, men også i vores venskaber. Jeg er så glad for, at vi kan være med til at skabe et rum, hvor man kan snakke om ting, man ikke kan snakke om så mange andre steder. <3

Ofte stillede spørgsmål: første samtale og første date udenfor forholdet.

Jeg har oprettet en Q&A-kategori, hvor jeg samler svarene på ofte stillede spørgsmål. Dette er part 1.

Hvem af jer foreslog, at I skulle have et åbent forhold?

Jeg har altid vidst, at jeg ønskede mig at have et åbent forhold. Da jeg var 14 år – inden jeg endnu havde haft en kæreste – var jeg sikker på, at det på langt sigt ville være en god måde at have et meningsfuldt forhold på. Dengang tænkte jeg, at det nok mest ville give mening at åbne forholdet, når ens børn var flyttet hjemmefra eller benytte sig af det, hvis en af parterne var ude at rejse.

Engang på Roskilde mødte jeg en fyr, der faktisk levede i et åbent forhold. Selvfølgelig var jeg sammen med ham, og i den forbindelse fortalte han også om sine erfaringer. Jeg kan huske, at vi havde virkelig god seksuel kemi, og efter Roskilde besøgte jeg ham et par gange i København.

Op igennem mine teenageår udviklede min seksualitet sig, og jeg blev kun mere sikker på min intuition. Hver gang jeg begyndte at date en ny fyr, præsenterede jeg altid idéen om et åbent forhold. Dog lød det entydigt nej fra dem. Det accepterede jeg uden videre. Det er ikke en dealbreaker for mig.

Da jeg mødte Alex, stillede jeg selvfølgelig ham samme spørgsmål. Alex havde aldrig hørt om konceptet før, men han var øjeblikkeligt klar på idéen. Åbenbart havde han den forestilling, at han ville forblive ungkarl, til han var langt over fyrre, fordi han ønskede friheden til at være sammen med mange kvinder. På den måde var det faktisk en dealbreaker for ham, selvom han hidtil ikke havde været klar over det.

Som I nok kan forestille jer, så gik de indledende samtaler rigtig let. Vi var meget enige om, at det var dét, vi ønskede at arbejde os hen imod. Jeg havde dog ingen interesse i andre mænd det første år. Der var jeg i en stormende (gengældt) forelskelse i Alex.

Hvordan var første date uden for forholdet?

Desværre var Alex mig utro i starten af vores forhold. Det er en længere historie, men dengang var jeg selvfølgelig meget skuffet over ham, fordi jeg ikke forstod, hvorfor han ikke blot havde ‘spurgt om lov’. Jeg havde formentlig sagt ja. Det tog mig længere tid at forstå Alex’ antagelse om, at folk forlader ham. Meget har ændret sig siden da, men dengang var han fanget i en selvopfyldende profeti om, at man ikke kunne regne med andre mennesker. (Når man kigger på hans baggrund, forstår man dog virkelig godt hvorfor). Frygten for at blive forladt drev ham til at se en back-up-pige (?!), så han havde hende, når jeg i en nær fremtid alligevel ville kassere ham.

Efter det tillidsbrud brugte vi omkring et år på at opbygge en ny tosomhed. Retrospektivt kan jeg se, at det bandt os meget, selvom jeg stadig godt kunne havde været det foruden. Vi lærte hinandens mest ærgerlige sider at kende, og jeg endte med at komme helt ind under huden på ham, hvor ingen kvinde havde været før.

Utroskaben ændrede ikke mit billede af, at jeg i fremtiden ønskede et åbent forhold. Dog besluttede vi – grundet Alex’ utroskab – at jeg skulle være den første, der skulle date en anden. Generelt har jeg svært ved at finde mænd, jeg ønsker at date, og dengang blev det ikke lettere af, at jeg ikke ville bruge Tinder. Tinder er ikke et ret anonymt medie, og vi var ikke klar til at være åbne om vores konstellation. Derfor oprettede jeg en profil på Victoria Milan, hvor jeg mødte en singlefyr, jeg var på en enkelt date med.

Vores date gik virkelig godt, og jeg var egentlig klar på at se ham igen. Dog havde Alex det rigtig svært ved ham, så jeg brød kontakten efter første date. Det vigtigste er som sagt, at både Alex og jeg trives i det.

Efterfølgende gik vi meget langsomt frem i en lang periode. Når jeg skulle på date, ville Alex have fulgt kontakten, og første møde ville være om dagen et par timer. Først når Alex var tryg i det, ville jeg drikke alkohol eller bruge længere tid med fyren. En god tommelfingerregel er, at man aldrig kan gå for langsomt frem.

På tilsvarende vis tog vi det også stille og roligt med Alex’ første dates. Problemet var dog, at han havde sværere ved at finde kvinder, der ønskede at date en mand, der allerede var i et forhold. Det betød også, at jeg var noget mere kompromisvillig, så Alex havde mere fleksibilitet. Heldigvis er dette også en helt anden situation i dag.

Efter opstartsperioden begyndte vi at bløde rammerne op. I dag er vi begge som udgangspunkt helt trygge i, at den anden tager på date. Vi forholder os dog stadig til den konkrete situation, som vi laver aftaler ud fra. Vi har ikke ét sæt regler, der gælder i alle situationer, men tilpasser det den enkelte date.

Det tog ca. et års tid, før vi rigtig fandt vores måde at gøre det på. Som I nok kan høre, har det ikke været helt let at komme hertil, hvor det for alvor er blevet sjovt. Det tænker jeg dog er ret forventeligt for de fleste par. Man er virkelig sårbar i starten, og det er nærmest umuligt, at ingen bliver sårede på et tidspunkt. Det vigtigste er blot, at man formår at løse situationerne blandt andet ved at lytte til den anden, acceptere grænser og være god til at sætte ord på de svære følelser. Som par kan man også vokse meget af de udfordringer, for man lærer hinanden at kende i situationer, som de fleste ikke får lov at opleve deres kæreste i.

Læs videre “Ofte stillede spørgsmål: første samtale og første date udenfor forholdet.”

Hvorfor jeg er i et åbent forhold

Når nogen finder ud af, at jeg er i et åbent forhold, får jeg som regel stillet de samme spørgsmål. Af denne årsag vil jeg benytte en af mine første posts til at nedfæste mine grundlæggende tanker om emnet. 

Inden for åbne forhold og polyamori findes mange, mange måder at indrette sin tilværelse på. Alex og jeg har valgt at have et hierarkisk forhold, hvilket betyder, at ham og jeg er hinandens primære partnere. Det betyder også, at vi prioriterer hinanden over elskere/sekundære partnere. Årsagen til dette er, at vi finder det mere overskueligt og lettere følelsesmæssigt at finde rundt i. 

Alex og jeg skal giftes den 17. august 2019, og i den forbindelse har jeg prøvet forskellige sko og undertøj.

På mange punkter minder vores forhold om et almindeligt ægteskab, hvor en eller begge parter har en elsker. Dette er ligesom portrætteret i verdenslitteraturen og i populærkulturens filmhistorie mange gange før. Den afgørende forskel for os omhandler samtykke. Jeg har ikke sex med andre end Alex uden hans samtykke og omvendt. Vi respekterer hinandens grænser, og vi går i åben dialog om vores følelser. På denne måde er det det modsatte er utroskab. 

Alex og jeg har meget forskellige måder at date på. Hvor jeg som regel har en søgende periode, hvor jeg skriver og mødes med forskellige mænd for til sidst at ‘lukke’ forholdet med én elsker, er Alex mere flydende i sine datingmønstre. Dette skyldes formentlig female choice (der er meget delte meninger om det her), hvor jeg i kraft af mit køn har mulighed for at vælge den rette partner. Alex derimod konkurrerer på en helt anden måde for at finde en elsker, hvorfor det falder naturligt, at han ikke kan date lige så priviligeret. 

Interessant at lære ens kærestes attraktioner at kende

I øjeblikket har han nogle primære piger (ca. en håndfuld), han ser/har kontakt med, men hvis jeg skal være ærlig, har jeg ikke helt styr på det. Som udgangspunkt fortæller han mig, når der sker noget vigtigt eller interessant, men hvis han blot chatter og smalltalker med nogle kvinder på tinder, har jeg ikke interessen i at høre om det. Det skyldes nok, at jeg er dårlig til at finde rundt i det, og vi desuden har været gennem alle de svære samtaler allerede.

Da vi netop havde åbnet vores forhold, var det dog langt mere interessant. Jeg var lige så meget interesseret i at se hans type, attraktioner og forkærligheder. Måske er det ikke så let at forestille sig, hvis man ikke selv er i et åbent forhold, men det bliver lynhurtigt trivielt at høre om. 

Tidligere gik vi swingerklub. Det var Alex, der introducerede mig til den verden. Han havde selv været der en del gange, og på det tidspunkt havde jeg ikke mødt andre, der havde været i swingerklub. På mange punkter er Alex det frieste og mest dragende menneske, jeg har mødt i mit liv. Han er typen. der tager på festival alene eller som jeg kan sende ud efter at købe kylling, men kommer hjem med miniblæksprutter. Det var nogle fantastiske oplevelser, vi havde sammen i swingerklub, men jeg fandt aldrig nogen, jeg ønskede at være sammen med der. Med andre ord har jeg ‘kun’ været sammen med Alex, når vi har været i swingerklub. 

I den tid vi har været kærester, har jeg haft et par elskere. På min gamle blog skrev jeg om mine tre primære kærligheder: Gymnasielæreren, Piloten og Arkitekten, hvoraf Piloten var den relation, der fungerede bedst. Vi havde en særlig kærlighed, og forventningsafstemningen var perfekt, fordi han selv var i et åbent ægteskab. Piloten kalde mig sin kæreste, og i den tid vi var sammen, udviklede jeg mig meget. 

Alex og jeg har forskellige grunde til at være i et åbent forhold

Dette bringer mig til, HVORFOR vi er et åbent forhold. Alex og jeg har forskellige årsager til at indgå i denne konstellation. Jeg tænker, at jeg i en nær fremtid får Alex til at lave et post selv, hvor han med egne ord kan forklare sig. Jeg selv er i et åbent forhold af flere grunde: 

  1. Jeg har altid haft en stærk kontakt til min seksualitet, og tanken om at kunne blive ved med at udleve denne gennem hele mit liv har tiltalt mig, siden jeg mistede min mødom. 
  2. Jeg er ikke jaloux anlagt, og derfor har idéen om et åbent forhold altid ligget lige til. 
  3. Det ligger et enormt potentiale for udvikling, når man dater en ny. I kender det sikkert, når man er ude at rejse og åben overfor indtryk eller starter på et nyt job/studie, hvor I lærer en masse nye at kende: pludselig lærer man også en masse nyt om sig selv. Man lærer sine grænser og reaktioner at kende, hvilket er en kæmpe fordel generelt i livet. Det, der tiltrækker mig ved mænd, er, at de lever et anderledes liv end mig. Jeg ønsker at blive udfordret personligt, følelsesmæssigt, seksuelt og intellektuelt af mine elskere. 
  4. Jeg tænker ikke kærlighed som et nulsumsspil. Blot, fordi Alex er glad for en anden kvinde, behøver det ikke at ændre noget i vores relation. Tid er derimod et nulsumsspil. Desto mere tid jeg bruger med andre end Alex, jo mere tid er der tilbage til ham. 
Læs videre “Hvorfor jeg er i et åbent forhold”

Første indlæg: fremtiden bør skabes af de, der skal leve i den

Jeres  favorite trouble couple er tilbage!

For efterhånden lang tid siden oprettede jeg en blog, hvor jeg kunne skrive om mit åbne forhold. Dengang datede jeg en gymnasielærer, der selv skrev og udgav digte. Projektet udsprang af mange samtaler med ham om litteratur. 

Jeg skrev autofiktion på den gamle blog. Med andre ord tog jeg udgangspunkt i mit eget liv og erfaringer, men jeg lod frit fiktionen tage over. Dette gjorde jeg af tre primære grunde: 

1) Bloggen var anonym, og det var derfor nødvendigt at sløre mit og andres liv så meget som muligt. Jeg var nødt til at opdigte falske begivenheder og detaljer for at bevare anonymiteten. 

2) Jeg skrev i hvad, der mindede om novellestil og for ikke at gøre hele fortællingen for forvirrende, måtte jeg skære mange personer ud af historierne. For at opnå en sammenhængende historie måtte jeg bruge litterære kneb. 

3) Jeg var også interesseret i, om jeg overhovedet kunne skrive fiktion. Det var interessant at finde ud af, om det var tydeligt, hvornår noget var rent opdigtet, og hvornår jeg nedskrev oplevelser, jeg faktisk havde haft. Det viste sig, at det ikke var tydeligt for udenforstående. Det var sjovt at prøve at skrive, for jeg har aldrig modtaget undervisning i det, og jeg havde ingen erfaring, da jeg startede.

Den blog blev hurtigt ret populær, og jeg var ikke forberedt på, at mit læsertal ville stige så pludseligt. Desto flere, der kendte til bloggen, desto lettere ville det være at afsløre de involveredes identitet. Den situation havde jeg det svært med. Efter omkring et halvt års blogging blev vi kontakt af DR, som ønskede at lave et program ud af vores blog. Det var virkelig svært for mig at sige ja, for vi nød egentlig anonymiteten, og hidtil havde vi afslået alle tilbud om at deltage i artikler, programmer osv. Historien om hvad, der skete med DR, er lang, og den gemmer jeg til næste post. 

Hvert fald valgte jeg at stoppe med at blogge i forbindelse med min start på uni, for jeg vidste, at dét ville kræve min energi og tid. Jeg har kæmpet mange år for at få lov at starte på universitet, og det betød afgjort mere for mig end at holde live i bloggen. 

På utallige opfordringer fra tidligere læsere begyndte jeg dog at overveje at tage projektet op igen. Dertil har jeg i mellemtiden fundet ud af, at jeg sagtens kan gøre begge dele, hvis jeg vælger at blogge på en anden måde. På VUC havde jeg så uendeligt meget tid i overskud, og bloggen var en måde at fylde den ekstra tid ud. I dag har jeg ikke mængder af tid i overskud, så i denne omgang vil jeg ikke gå efter at opbygge et fiktivt blogunivers med mange posts hver uge, men i stedet skrive om de emner og oplevelser, der optager mig. 

Bloggens formål

Bloggens formål er at have et sted, hvor jeg kan samle mine tanker samt at bidrage til at skabe bredere rammer for, hvordan man kan være kvinde eller par i disse moderne tider. Jeg kommer til at skrive om tabubelagte emner, men også at give nogle af de erfaringer videre, som Alex og jeg har gjort os i den tid, vi har været åbne. På min blog-instagram (@mitaabneforhold) får jeg jævntligt spørgsmål og efterspørgsler om råd. Jeg tænker, at denne blog vil fungere som et godt sted at svare på disse.

Mit tidlige ungdomsliv gik med at acceptere samfundets begrænsninger for, hvad der var muligt for mig, desværre. Undertiden er jeg blevet langt mere politisk, hvorfor jeg i dag studerer statskundskab. Jeg er af den holdning, at fremtiden bør skabes af de, der skal leve i den, og jeg agter at bruge mit liv på at skubbe i den retning, jeg finder, er mest gavnlig. Der er mange ting, jeg ikke ønsker, at mine forhåbentlige fremtidige børn skal gennemgå, når de vokser op. Heldigvis er tolerancen, frigørelsen, feminismen, åbenheden og mangfoldigheden i en opsvingsperiode, hvilket jeg gerne vil bidrage til. 

Læs videre “Første indlæg: fremtiden bør skabes af de, der skal leve i den”