Hele pointen er at have et godt forhold – ikke et åbent forhold!

I den tid vi har haft et åbent forhold, er Alex og jeg blevet meget bedre til at sætte grænser. For os har det særligt handlet om at sige det usagte højt, så ingen parter skal være tankelæsere; det bliver hurtigt alt for komplekst. 

Grundlæggende arbejder vi ud fra idéen, at hele pointen er at have et godt forhold – ikke et åbent forhold! Det er helt okay at sige nej, selvom man tidligere har sagt ja! Det er ikke let, men vi er virkelig blevet bedre!

Her er nogle af de sætninger, vi bruger, når vi snakker om grænser: 

“Det gør mig tryg at vide, hvordan du har det.”

“Jeg føler mig meget connected til dig, når du fortæller, hvad der gør dig ked af det eller utryg.”

“Hjælp mig med at forstå, hvad der sker inden i dig.”

“Jeg vil gerne undgå en lignende situation igen. Hvad tænker du, at jeg kan gøre anderledes næste gang?”

“Tak, fordi du lukker mig ind!”

“Tak, fordi du fortæller mig, hvor dine grænser er. Det gør det lettere for mig at være en god kæreste!”

“Hvis vi skal have et åbent forhold på langt sigt, skal vi ikke gå for meget på kompromis på kort sigt. Det er vigtigt, at vi begge har os selv med i det!”

 Vi bruger udtrykket ‘at sige til’ i stedet for ‘at sige fra’. 

“Det er rart for mig, når du siger til, for så kan jeg lettere navigere i dine følelser. Jeg vil gerne have, at du skal have det godt!”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *