Forbudte tanker

Der er nogle helt centrale punkter, hvor jeg kan se, at Alex og jeg har udviklet vores forståelse af, hvad det vil sige at have et forhold, efter vi har åbnet det. Dette er ikke ting, der er direkte forbundet med at have et åbent forhold, men i stedet afledt af det følelsesmæssige arbejde vores åbne forhold har afstedkommet.

Da vi åbnede vores forhold, havde vi ingen ‘opskrifter’ at følge. Det betød også, at vi ingen forudantagelser havde. Vi var derfor åbne for, at der ville opstå konflikter og anså dem som en mulighed for at vokse som par.

Det handler om at have justerede forventninger til, hvad man kan få ud af et forhold.

Når man åbner sit forhold, kræver det selvfølgelig, at man er åben over for svære samtaler. Jeg opfatter dét at have en følelsesmæssig åbenhed som en forudsætning for at indgå i et længerevarende forhold. For mange udvikler det sig selvfølgelig over tid, og den proces ses i stor variation.

Hvis man forestiller sig den omvendte situation, bliver det tydeligt. Vil man anbefale andre at lade være med vise følelser eller ikke lukke sin partner ind i sin sårbarhed, hvis man ønskede dem en nær relation? Næppe. Følelsesmæssig åbenhed, sårbarhed og tætte, meningsfulde relationer følges ad.

“Skænderier er tegn på, at man har et dårligt forhold”

Det er en udbredt anskuelse, at der findes et modsætningsforhold mellem konflikter og sunde relationer. For mange leder det til en urealistisk forventning om, at man ikke vil opleve skænderier eller have konflikter med sin partner. Når man så har et skænderi, anser man det som en trussel mod forholdet.

Alex og jeg havde tidligt i vores forhold samtaler om, hvordan vi anså skænderier. Dengang beskrev Alex, at han godt kunne finde noget skræmmende ved par, der aldrig skændes, fordi der ofte i stedet ligger en masse uudtalte konflikter og ulmer under overfladen.

Selvom man ikke kan opstille det så sort-hvidt, gav det for os anledning til en imødekommenhed over for konflikter. For os har det betydet, at vi anser konfliker som en måde, hvor vi kan lære hinandens grænser bedre at kende og vokse tættere sammen. Dette syn har formentlig også været medvirkende til, at vores konflikter ikke er kommet ud af kontrol. De har dermed ikke udviklet sig til store skænderier, der i sidste ende over en længere periode kunne belaste forholdet så voldsomt, at vi ikke kunne finde fodfæste.

“Hvis du føler kærlighed til to personer, så vælg den sidste. Hvis den første var den rette, havde du ikke fået følelser for en anden.”

Den slags sayings findes mange af. Selvom der i nogle tilfælde kan være noget om det, taler det også ind i, at man kun skal kunne føle sig forbundet til én person. Mange har en forventning om kun at få dækket sine følelsesmæssige behov fra sin kæreste.

En af de mest libererende aspekter ved at have et åbent forhold er, at man bryder med idéen om, at man kun må føle nærhed med ét menneske. Man har brug for flere kilder til forbundethed. Det gælder selvfølgelig ikke kun i åbne forhold!

Der er mange måder at finde nærhed og forbundethed. De fleste kan finde det i venskaber, familie, frivilligt arbejde, sportsaktiviteter, interesser, naturen, arbejdet osv. Ingen af disse burde anses for en trussel for den intime relation, man har til sin kæreste. (Med det forbehold at det forekommer i et rimeligt omfang; tid er som bekendt et nulsumsspil).

For mig har den største frihed ved at være i et forhold med Alex været, at der er plads til mine følelser og behov (og omvendt). Det var der dog også, inden vi åbnede forholdet, og for os var det et rigtig godt afsæt at italesætte de forbudte tanker. <3

Hvis du kender nogle af de ovenstående pointer fra dit eget forhold, så skriv gerne en kommentar! Jeg elsker at høre fra jer (lige nu sker det dog mest over instagram (@mitaabneforhold).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *