Forbudte tanker

Der er nogle helt centrale punkter, hvor jeg kan se, at Alex og jeg har udviklet vores forståelse af, hvad det vil sige at have et forhold, efter vi har åbnet det. Dette er ikke ting, der er direkte forbundet med at have et åbent forhold, men i stedet afledt af det følelsesmæssige arbejde vores åbne forhold har afstedkommet.

Da vi åbnede vores forhold, havde vi ingen ‘opskrifter’ at følge. Det betød også, at vi ingen forudantagelser havde. Vi var derfor åbne for, at der ville opstå konflikter og anså dem som en mulighed for at vokse som par.

Det handler om at have justerede forventninger til, hvad man kan få ud af et forhold.

Når man åbner sit forhold, kræver det selvfølgelig, at man er åben over for svære samtaler. Jeg opfatter dét at have en følelsesmæssig åbenhed som en forudsætning for at indgå i et længerevarende forhold. For mange udvikler det sig selvfølgelig over tid, og den proces ses i stor variation.

Hvis man forestiller sig den omvendte situation, bliver det tydeligt. Vil man anbefale andre at lade være med vise følelser eller ikke lukke sin partner ind i sin sårbarhed, hvis man ønskede dem en nær relation? Næppe. Følelsesmæssig åbenhed, sårbarhed og tætte, meningsfulde relationer følges ad.

“Skænderier er tegn på, at man har et dårligt forhold”

Det er en udbredt anskuelse, at der findes et modsætningsforhold mellem konflikter og sunde relationer. For mange leder det til en urealistisk forventning om, at man ikke vil opleve skænderier eller have konflikter med sin partner. Når man så har et skænderi, anser man det som en trussel mod forholdet.

Alex og jeg havde tidligt i vores forhold samtaler om, hvordan vi anså skænderier. Dengang beskrev Alex, at han godt kunne finde noget skræmmende ved par, der aldrig skændes, fordi der ofte i stedet ligger en masse uudtalte konflikter og ulmer under overfladen.

Selvom man ikke kan opstille det så sort-hvidt, gav det for os anledning til en imødekommenhed over for konflikter. For os har det betydet, at vi anser konfliker som en måde, hvor vi kan lære hinandens grænser bedre at kende og vokse tættere sammen. Dette syn har formentlig også været medvirkende til, at vores konflikter ikke er kommet ud af kontrol. De har dermed ikke udviklet sig til store skænderier, der i sidste ende over en længere periode kunne belaste forholdet så voldsomt, at vi ikke kunne finde fodfæste.

“Hvis du føler kærlighed til to personer, så vælg den sidste. Hvis den første var den rette, havde du ikke fået følelser for en anden.”

Den slags sayings findes mange af. Selvom der i nogle tilfælde kan være noget om det, taler det også ind i, at man kun skal kunne føle sig forbundet til én person. Mange har en forventning om kun at få dækket sine følelsesmæssige behov fra sin kæreste.

En af de mest libererende aspekter ved at have et åbent forhold er, at man bryder med idéen om, at man kun må føle nærhed med ét menneske. Man har brug for flere kilder til forbundethed. Det gælder selvfølgelig ikke kun i åbne forhold!

Der er mange måder at finde nærhed og forbundethed. De fleste kan finde det i venskaber, familie, frivilligt arbejde, sportsaktiviteter, interesser, naturen, arbejdet osv. Ingen af disse burde anses for en trussel for den intime relation, man har til sin kæreste. (Med det forbehold at det forekommer i et rimeligt omfang; tid er som bekendt et nulsumsspil).

For mig har den største frihed ved at være i et forhold med Alex været, at der er plads til mine følelser og behov (og omvendt). Det var der dog også, inden vi åbnede forholdet, og for os var det et rigtig godt afsæt at italesætte de forbudte tanker. <3

Læs videre “Forbudte tanker”

Sådan håndterer vi jalousi!

For noget tid siden lavede jeg en række stories på bloggens instagram (@mitaabneforhold) om jalousi. Det er det emne, der er flest, der skriver til mig om. Den ligger i ‘højdepunkter’, hvis man har lyst til at se den. Højdepunktet hedder “Jalousi 1”. 

I forlængelse af storyrækken og beskederne, jeg har fået i forbindelse med den, har jeg lavet dette indlæg. 

Jalousi er en helt almindelig følelse

Jalousi er en almindelig følelse, og alle kommer til at opleve det på et tidspunkt i livet i et eller andet omfang. Jalousi knytter sig ikke til en bestemt parforholdskonstruktion, men kan selvfølgelig opstå i både åbne og lukkede forhold (og alt der imellem). 

Når man er i et parforhold, opfatter jeg det som helt naturligt at overveje, om der findes andre, der er bedre for ens kæreste at være sammen med. Men man kan spørge sig selv, om man er bekymret for, at ens kæreste ‘opdager’, at man ikke er god nok. 

Hvis man er bekymret for det, tænker jeg også, at det er helt naturligt, for det taler ind i frygten for at blive forladt. Mennesket er et flokdyr, og dén frygt er derfor helt naturlig!

Dog anser jeg det som vigtigt at arbejde på, for ingen fortjener at være i et forhold, hvor de oplever frygt i relationen. Selvfølgelig fortjener alle at indgå i et forhold, hvor man ikke hele tiden frygter at blive forladt. Det er alt for hårdt at have det sådan – uagtet, om det er et åbent eller et lukket forhold.

Selvom Alex og jeg har et tæt og godt forhold, betyder det jo ikke, at vi ikke kan opleve grader af jalousi.

Hvis jeg får den tanke, minder det mig om, at Alex betyder meget for mig, og at vores forhold ikke er lige meget. Jeg elsker ham jo, og der bør ingen skam være i at have helt naturlige følelser. 

Her er vores strategier til at håndtere jalousi: 

1. Sig det med det samme!

Lige så snart en af os får følelsen af jalousi, italesætter vi det. Selv hvis det bare er en snært. Her fokuserer vi på at være helt ærlige, når vi fortæller om vores usikkerhed og tvivl.

Når man får sagt det højt, kan man kaste skammen af sig. For mig tager det alt det ‘farlige’ ud af følelsen. Skam trives bedst i mørke. 

2. En nysgerrig, ikke-dømmende og undersøgende samtale.

I samtalen sørger vi for at snakke i detaljer. For os virker det rigtig godt at spørge ind til præcis de ting, der gør en af os usikre. Hvis triggeren for jalousien eksempelvis var en sms, så snakker vi om, hvad står i beskeden, og hvilken kontekst, den er sendt i. Vi snakker i den forbindelse også om, hvordan det går i elsker-relationen generelt. 

Det er vigtigt, at begge parter er åbne og ikke har paraderne oppe. Her er målet, at den, der bliver spurgt, ikke føler sig angrebet, og den, der spørger, føler sig omfavnet og rummet i sin usikkerhed. Det er det vigtigste fokuspunkt i sådanne samtaler. 

Når man får snakket det i gennem, krakelerer ens skrækscenarier. Ofte er det meget vildere i fantasien. 

3. Prøve at sætte dig i din partners sted og din partners elskers sted.

I forbindelse med snakken kan det give mening at prøve at forstå dynamikken i elsker-relationen. Her vil jeg stille mig selv spørgsmål som: 

“Hvad får de ud af at være sammen med hinanden?” “Hvad giver de hinanden?” “Hvilke følelser vækker de i hinanden?” 

Når jeg forstår, hvad Alex er draget af, bliver jeg helt tryg ved situationen. Det er uvished, der kan gøre mig utryg. 

4. Vær meget specifik med, hvad man har brug for fra sin kæreste. 

Selvom samtalerne er den væsentligste del af at håndtere jalousi for os, vil vi ofte bakke det op med nogle aftaler.

Her er det igen vigtigt, at man er helt ærlig, når man sætter ord på, hvad man har behov for. Ingen er tankelæsere. Eksempelvis kan vi aftale, at vi skrives ved under en date, eller at vi har kærestetid i den kommende uge. 

5. Tag det i opløbet. 

Det vigtigste råd, jeg kan give, er at arbejde præventivt med jalousi. Mens følelsen kun er et lille stik, kan man hurtigt komme ud af en ond spiral.

Det er som sagt helt almindeligt og naturligt at kunne føle sig jaloux, og derfor bør det også være helt almindeligt og naturligt at snakke om.

Få sagt det højt, inden det er gået galt. Ingen følelser er permanente, og hvis man føler sig mødt, rummet og set af sin partner, skal det nok gå fint. Jalousi er jo ikke kun den jaloux partners problem. 

Det er meget lettere at være ‘elskeren’ end at være kæresten.

En tanke, jeg synes, er vigtig at have med sig, er, at det er meget lettere at være ‘elskeren’ end at være kæresten. Som elsker er man ikke fedtet ind i noget, og man har ingen forpligtelser. 

Det er let at være sød, overskudsagtig, sjov, glad, let, problemfri osv., når man ikke skal samarbejde om at få en hverdag til at fungere sammen eller gå på kompromis. Man skal ikke indrette sit liv efter hinanden.

Jeg tænker altid, at ‘selvfølgelig synes Alex, at hende den anden er meget mere fantastisk i starten, når de er nyforelskede og der er en lang række punkter, hvor det er lige meget, om de er enige’.

At sammenligne sig selv med en ny, eksotisk flirt er unfair. 

For mig er det helt sikkert også en fordel at kende rollen som elskerinden. Det er meget let for mig at hoppe ind i den rolle, hvor det kun er the fun stuff, der indgår i relationen. 

Hvis man sammenligner sig selv og ens partners hverdag med en elsker-relation, er det ikke retfærdige vilkår. Det er en unfair måde at sammenligne relationerne på – særligt hvis man har været sammen i flere år, bor sammen og eventuelt også har børn sammen. Et forhold med et fælles liv kræver jo meget mere end noget, som en flirt kan give lige umiddelbart.

De vil muligvis kunne have kemi og forelskelse, men Et Godt Forhold™ kræver meget mere. Husk, at man som primære partner og elsker ikke udfylder samme ‘roller’. Det er ikke meningen, at de to relationer skal kunne det samme.

I Alex’ og mit forhold har jalousi endnu ikke været et stort tema.

Formentlig er ingen af os jaloux anlagte, men det betyder blot, at der skal lidt mere til, før man bliver jaloux. Noget af det, der gør, at det ikke har fyldt så meget, handler om tiltro til, at man er en god kæreste. Her spiller selvværd og selvfølelse også ind. Man kan spørge sig selv, om man selv synes, at man er en ‘god’ kæreste ud fra de idealer, man selv har.

Selv har jeg det sådan, at jeg godt ved, at jeg kan være svær at være kærester med, men jeg ved også godt, at det bare er virkelig svært at have et længerevarende forhold. Det kræver meget af begge parter. Det kræver kompromiser og konfrontationer med ens egne utilstrækkeligheder.

Dertil ved jeg også godt, at jeg rummer mange af Alex’ svære sider – ligesom han rummer mine. Vi forsøger i stedet at hjælpe hinanden med at arbejde på vores udfordringer i stedet for at skændes om dem.

Det vigtigste råd

Hvis man har mulighed for det, er vores klart bedste råd at mødes med elskeren.  Her er der mulighed for at få afmystificeret den anden person og få snakket situationen.

Til det møde gælder det klart om at få etableret tilsvarende åbenhed, ikke-dømmende og ærlige samtale, som man har med sin partner om disse emner. Det er ikke en konkurrence, hvor man kæmper om den samme person, men man indgår i forskellige roller. 

Det bliver lettere!

I dag er jalousi en forsvindende lille del af vores forhold, men vi har også oplevet hinanden i mange ‘cyklusser’. Jeg kender Alex, når han er forelsket, og jeg ved, hvordan han reagerer, når han møder en ny fantastisk kvinde.

I starten er det forelskelse og idealisering. Dernæst går de ind i en dybere relation, hvor de bliver tættere og relationen bliver mere jordnær. Til sidst kan det ende med et brud af den ene eller anden årsag. 

Efterhånden kender vi alle vores egne og  hinandens reaktioner. Med tiden bliver det lettere, og man kan opnå et helt nyt niveau af fortrolighed. <3 

Læs videre “Sådan håndterer vi jalousi!”

Tydelighed, forventningsafstemninger og viden om, hvad man selv er værd og kan tilbyde.

Når det kommer til at sætte rammerne for en god elsker-relation (eller hvad man skal kalde det), var det for mig i starten svært at finde nogle erfaringer at trække på. Dels fordi jeg selv var i tvivl om, hvad jeg egentlig søgte, men også dels fordi der intet ‘manuskript’ er i populærkulturen at tage udgangspunkt i. Af samme årsag skriver jeg mine centrale erfaringer ned her.

Som tidligere beskrevet går Alex og jeg meget forskelligt til værks, hvad elsker-relationer angår. For ikke at tale for meget på hans vegne fokuserer jeg her primært på mine egne erfaringer.

Tydelighed med hvad man kan tilbyde.

Udfordringen ved at være tydelig er, at det kræver personlig afklaring for alle parter involveret. Når jeg begynder at date en ny, er en af mine vigtigste fokuspunkter at være tydelig med, hvad jeg kan tilbyde både følelsesmæssigt, seksuelt og tidsmæssigt. Dertil er det vigtigt for mig at være tydelig med grænserne for elsker-relationen.

I mit tilfælde: Som udgangspunkt har jeg faktisk ingen begrænsning på det følelsesmæssige område. Forelskelse er kun velkomment, så længde det varer, og jeg har lyst til at knytte mig tæt til en elsker. Jeg sætter ingen følelsesmæssige begrænsninger op for mine relationer. Jeg har ikke oplevet at blive mere såret, end jeg kunne holde til, og jeg holder af at lukke nogen helt ind til mine allermest sårbare hjertekamre. Det er dér, jeg oplever den største nærhed, og den bytter jeg glædeligt med muligheden for at blive såret.

Både seksuelt og tidsmæssigt har jeg dog begrænsninger. Jeg har ikke ubeskyttet sex, og jeg har ikke ubegrænset tid. Det optimale for mig er at ses engang om ugen eller nogle gange om måneden (alt efter hvad der passer i den konkrete situation), hvis vi udvikler et længerevarende forhold. For mig fungerer det godt at opføre sig som kærester, mens man er sammen, men derudover ikke nødvendigvis have aktier i hinandens øvrige liv. Der er ingen forbudte samtaler, aktiviter eller følelser.

Grundlæggende er det, jeg søger, et klassisk elsker-forhold, som vi kender det fra litteraturen.

Forventningsafstemninger

Min erfaringen er endvidere, at det skaber tryghed at være tydelig, og tryghed sætter grundlaget for en tættere, vildere og sjovere relation. Derfor laver jeg relativt tidligt en forventningsafstemning, hvis der er behov for det.

Jeg synes, at det er fantastisk, hvis min elsker har lyst til at indvolvere sig i mit liv, møde mine veninder og få en relation til Alex! Eksempelvis havde jeg en tidligere elsker med til mit og Alex’ bryllup. Det var så smukt, at han var der. Som regel har jeg oplevet, at det er mine elskere, der har været lidt tilbageholdende i starten. Andre har først mødt mine venner, når vi er stoppet med at have en elsker-relation og i stedet er blevet venner.

Dog har jeg den begrænsning, at Alex er min førsteprioritet. Alex og jeg har et hierarkisk opbygget forhold – hvert fald som det er nu. Dermed har Alex også muligheden for at nedlægge veto og afbryde mine forhold (det gælder også omvendt). Det har dog endnu ikke været særlig aktuelt.

Ofte har jeg datet mænd, der selv er i åbne forhold, og derfor kommer det meste af ovenstående af sig selv. Hvis ikke siger jeg det på en af de første dates.

Hvad man selv er værd

Alex og jeg har lidt forskellige opfattelser af, hvad vi kan tilbyde. Som udgangspunkt har jeg et meget priviligeret datingliv, hvor jeg vælger mænd til eller fra: female choice. Derfor føler jeg også, at jeg kan stille høje krav til de mænd, jeg ønsker at have i mit liv. Jeg vil hellere ikke date nogen, end at date en, hvor relationen ikke er ligeværdig, eller vi spilder hinandens tid.

Mest af alt går jeg efter kemi. Jeg forelsker mig i mænd, der kan udfordre mig, og jeg leder gerne længe efter dem. Hvis jeg finder den rette, skriver jeg først. Jeg giver også den første drink, og jeg går gerne direkte hen og starter samtalen, hvis jeg kan se på ham, at han er in the know. Dette uanet om det er i byen, i indkøbscenteret, til foredrag eller på gaden. Der kan gå længe mellem, at jeg møder nogen interessante, og livet er sjovere, hvis man griber dets chancer.

Læs videre “Tydelighed, forventningsafstemninger og viden om, hvad man selv er værd og kan tilbyde.”

Ofte stillede spørgsmål: Hvad med børn? Hvad siger jeres familie/venner til det?

Dette er part 2 i fortsættelsen af Q&A-kategorien.

Fortsætter I med at have et åbent forhold, når I får børn?

Dette er et af de spørgsmål, som vi får mest ofte af personer, der ikke selv ønsker at leve i et åbent forhold, men som er oprigtigt interessede i at høre om det. Jeg antager, at nysgerrigheden kommer af, at dating tit forbindes med ungdom og frihed. Dertil forbindes åbne forhold også ofte med par, der har været sammen i mange år, og får lyst til at prøve noget nyt – eventuelt når børnene er flyttet hjemmefra. Unge børnefamilier placerer sig et sted i mellem.

En af vores vigtigste værdier i vores forhold er, at den åbne del ikke er på bekostning af vores øvrige liv. Eksempelvis er det altid vigtigere for mig at tage til familiefødselsdag, være sammen med mine veninder eller følge godt med på mit studie end at date. Det samme gør sig gældende for Alex’ og min kærlighedsrelation. Det er en forudsætning, at vi har det godt sammen, før nogen af os dater.

Følger man dette værdisystem, kommer man til den konklusion, at ingen af os vil date, hvis det er på bekostning af kvalitetstid med vores fremtidige børn. Vores opfattelse er klart, at det er ønskværdigt at skabe trygge og stabile rammer omkring børn, hvilket et aktivt datingliv godt kan konflikte lidt med.

Dog er jeg også af den overbevisning, at vores fremtidige børn kan være ligeglade med, om Alex er sammen med sine venner eller en elsker, når han alligevel ikke er hjemme. Det er jo ikke sådan, at ens sociale liv behøver gå helt i stå, fordi man får børn. Selvfølgelig forventer vi, at andre ting bliver kraftigt nedprioriteret de første år, mens børnene er små. Dels af praktiske hensyn, og dels for at værne om vores forhold. For mange par er det jo i forvejen en udfordring at få tid til hinanden, når man har små børn.

Derfor er det korte svar: hvis det bliver praktisk og følelsesmæssigt muligt at se andre ved siden af, vil vi gøre det. Det vil jo være helt fantastisk at kunne holde kontakt til den side af sig selv, selvom man er blevet forældre! Ingen af os har noget imod det, så længe vi fortsat har et godt forhold, og det ikke ‘går ud over børnene’.

Hvad siger jeres familie og venner til, at I er i et åbent forhold?

Til vores familier fortalte vi kun om vores åbne forhold, fordi vi skulle deltage i programserien. De kender os jo, så de var ikke specielt overraskede. Både Alex og jeg er ret åbensindede og interessede i det komplekse, det skæve og det visionære. På den måde falder det oprindelige tankeeksperiment om et åbent forhold meget naturligt.

Mine venner har et tilsvarende syn på mig. Ofte har mine veninder kommenteret på, at jeg tendenserer til at forholde mig kritisk og undersøgende til det givne. Af denne årsag var det intet chok, da jeg for mange år siden begyndte at tale om, at jeg godt kunne se mig selv i et åbent forhold.

Da de mødte Alex første gang, var det som om, at noget faldt i hak. Der var en selvfølgelighed ved det på en eller anden måde.

Dog er ingen af vores tætte venner selv i åbne forhold, og flere af dem havde svært ved at forstå idéen i de første år. Som tiden er gået, har mange omend ændret holdning til det. Vores venner er virkelig opbakkende og interesserede, fordi de kan se, hvor godt det passer til os. Dette er selvfølgelig ikke det samme som, at de har lyst til også at åbne deres forhold.

Rummeligheden og aftabuiseringen har derimod smittet af i vores venskaber fra start. Alex og jeg er dem i vennergruppen, der jævnligt hører sætninger som: “det her kan jeg altså ikke snakke med andre om” og “det her har jeg aldrig sagt til nogen før”.

Rummelighed, tolerance, sårbare samtaler og aftabuisering er den del af at have et åbent forhold, jeg holder allermest af! Det gælder ikke kun i vores eget forhold, men også i vores venskaber. Jeg er så glad for, at vi kan være med til at skabe et rum, hvor man kan snakke om ting, man ikke kan snakke om så mange andre steder. <3

Ægteskabet er en social konstruktion.

Ægteskabet er en social konstruktion. Faktisk er det et genialt eksempel på en social konstruktion. Der findes ingen determineret biologisk pardannelse, hvor menneskedyret skal binde sig i par af to, og ingen seksuel udveksling må have med andre gennem et helt liv.

Men det er den fortælling, vi har bevaret og reproduceret gennem flere tusind år. Selv har jeg mødt kommentarer om, at det er ‘unaturligt’, at jeg har sex med andre end Alex. Der er endda en del, der har skrevet og spurgt om, vi ikke lukker forholdet nu, hvor vi er blevet gift.
Forståligt nok; det er den skabelon, ægteskabet har.

Jeg er feminist, men jeg bad min far om at følge mig op ad kirkegulvet.

Ægteskabet som institution har ikke altid gavnet alle. Særligt ikke op gennem historen, hvor den undertiden har været særdeles kvindeundertrykkende. Alene ritualet, hvor kvinder bliver ført fra en mand til en anden, synes forældet.

Men selvom det ikke er tidssvarende, valgte jeg alligevel at blive ført af min far. Ham og jeg har ikke haft det tætteste bånd op gennem mit liv, men de seneste år har han virkelig engageret sig. Alex har han fra start været meget opbakkende omkring, og for mig var det en måde at vise respekt for ham og glæde ved vores nyfundne bånd.

I’m a married woman now!

Nu er Alex og jeg blevet gift, og vi havde den vildeste fest! Kærligheden og tårerne flød over. Vi var begge så rørte, at vi havde tårer i øjnene hele dagen. Dels over vores kærlighed til hinanden, men også over andres kærlighed og opbakning til os. Der er SÅ mange gode mennesker i vores liv, og det var det smukkeste at se dem have det sjovt sammen på kryds og tværs!

Aftenen og natten udviklede sig til en vild fest, og min gode veninde lærte os alle at twerke. I dag er det onsdag, og jeg har stadig blå mærker på mine knæ af at twerke på gulvet. Det var så frit, kærligt, nært, varmt og fucking griner! Alt, hvad vi havde drømt om!

Et nyt kapitel er startet i vores liv!

Hele pointen er at have et godt forhold – ikke et åbent forhold!

I den tid vi har haft et åbent forhold, er Alex og jeg blevet meget bedre til at sætte grænser. For os har det særligt handlet om at sige det usagte højt, så ingen parter skal være tankelæsere; det bliver hurtigt alt for komplekst. 

Grundlæggende arbejder vi ud fra idéen, at hele pointen er at have et godt forhold – ikke et åbent forhold! Det er helt okay at sige nej, selvom man tidligere har sagt ja! Det er ikke let, men vi er virkelig blevet bedre!

Her er nogle af de sætninger, vi bruger, når vi snakker om grænser: 

“Det gør mig tryg at vide, hvordan du har det.”

“Jeg føler mig meget connected til dig, når du fortæller, hvad der gør dig ked af det eller utryg.”

“Hjælp mig med at forstå, hvad der sker inden i dig.”

“Jeg vil gerne undgå en lignende situation igen. Hvad tænker du, at jeg kan gøre anderledes næste gang?”

“Tak, fordi du lukker mig ind!”

“Tak, fordi du fortæller mig, hvor dine grænser er. Det gør det lettere for mig at være en god kæreste!”

“Hvis vi skal have et åbent forhold på langt sigt, skal vi ikke gå for meget på kompromis på kort sigt. Det er vigtigt, at vi begge har os selv med i det!”

 Vi bruger udtrykket ‘at sige til’ i stedet for ‘at sige fra’. 

“Det er rart for mig, når du siger til, for så kan jeg lettere navigere i dine følelser. Jeg vil gerne have, at du skal have det godt!”

Empowered women empower women

Da det blev normalt at have sin egen telefon, gik jeg i folkeskole. Min første telefon var selvfølgelig en Nokia 3310, som jeg havde ti forskellige covers til. Et af dem duftede af blåbær, et andet af dem var selvlysende, mens et tredje havde en optisk illusion på bagsiden.

Med tiden fik jeg også en telefon, der kunne tage billeder. Det var en Nokia 3220. Til den havde jeg kun enkelte covers, men til gengæld kunne jeg sende gratis MMSer om fredagen med Telia. 0,3 megapixels havde kameraet, og mulighederne var uendelige. Mine veninder og jeg lavede mikro-stopmotion videoer, men når jeg var alene, tog jeg mine første nøgenbilleder. Jeg gik i femte klasse, og jeg glædede mig sådan til at finde ud af, hvordan min krop ville blive på den anden side af puberteten.

Når jeg tænker tilbage på det nu, tænker jeg, at jeg faktisk udholdt spændingen vældig flot. Tænk, hvis jeg i dag vidste, at min krop ville ændre sig radikalt inden for de næste par år og derefter forblive kun varierende i sin nye grundform. Jeg anede ikke, om jeg ville blive 170 eller 160 cm høj. Jeg vidste ikke, om jeg ville få store eller små bryster, store eller små kønslæber eller store eller små nipples. Men jeg vidste, at det ville få afgørende betydning for mit eget selvbillede og sikkert også mine romantiske muligheder.

Da jeg gik i sjette klasse, fik jeg mit første digitalkamera. Det var fra Canon, havde 5,0 megapixels og var rosenrødt. Mine veninder og jeg begyndte for alvor at tage billeder af os selv og hinanden. I smug prøvede vi vores mødres bh’er, og vi eksperimenterede med forskelligt make up-looks. Vi Unge var vores hidtil eneste kilde til seksuel oplysning, og der skulle gå endnu et år, før vi lærte om prævention, menstruation, erektion og penetration i biologi.

I takt med min kønsmodning blev mine visuelle eksperimenter med mit udseende vildere. Det var en blanding mellem spænding og fascination, der drev mig frem. Jeg ønskede et udtryk, der passede til det indtryk min nye krop gjorde på mig. Jeg ønskede en balance mellem mit indre og ydre. Mit lille røde digitalkamera kom for alvor på arbejde, for nøgenbilleder skulle der til. Hvis jeg skulle følge min udvikling ordentligt, måtte jeg tage mindst ét billede om måneden af mine bryster.

Kontinuerligt tog jeg ét stift skolefoto af min nøgne krop, men også ét freestyle fotografi, hvor jeg poserede, som jeg følte for det. Det kedelige oprejste foto kunne nærmest få mig til at græde, mens jeg som oftes blev opløftet over mit frie billede. Jeg følte lidt, at det var snyd sådan at posere, for det var jo ikke min krop, som den ‘rigtig’ så ud. Hurtigt opdagede jeg, hvordan energi og hengivelse var altafgørende for det rette billede, og jeg kunne sidde i timevis på mit teenageværelse og gennemse de bedste i blandt og søge inspiration til nye.

Dengang hørte vi også om de første sager om hævnporno. Jeg kan ikke huske, om det var på Morten Børup Skolen i Skanderborg, hvor en af pigerne fra niende klasse fik sendt nøgenbilleder rundt over MMS. Måske var det på en af de andre skoler i byen. Hvert fald kendte jeg ikke pigen.

Ordet hævnporno fandtes dog ikke dengang. Det samme gjaldt forståelsen for ofrene.

Selvom jeg formentlig gik i 6.-7. klasse, forstod jeg ikke problemstillingen. Hvorfor måtte man ikke se hinanden nøgen? Hvorfor var det så spændende for teenagedrengene at sende billederne rundt? Hvordan havde de fået fat i billederne? Hvorfor blev billederne også sendt til andre kvinder? Hvorfor var pigen blevet så ked af det? Hvorfor havde hun ikke blot trukket på skuldrene? Hvis hun så godt ud på billederne, var det så ikke lige meget? Kunne det endda tænkes, at det nærmest gav hende social status, hvis billederne var gode?

Ingen kunne rigtig svare på de spørgsmål. Der var ingen debat eller oplysning om emnet. Vi Unge var ikke til megen hjælp. Seksualundervisningen berørte aldrig emnet. De voksne fandt ingen idé i at tale med os om det. Måske vidste de ikke engang, at det fandt sted blandt de større elever.

Først langt senere forstod jeg, at det handlede om magt, samtykke og intentionen bag deling af billederne. 

Det var sådan set ligegyldigt, hvor gode de billeder var, så længe pigen blev hånet og nedgjort. Kontroltabet og ydmygelsen relaterede sig ikke til, hvorvidt det havde været en god oplevelse at tage billederne i første ombæring. Jeg kan ikke huske det, men jeg går ud fra, at konklusionen sikkert var, at man ikke skulle tage den slags billeder.

Selv tænkte jeg ikke videre over det, for jeg tog jo ikke mine billeder på telefonen, og ingen kendte til dem. Det var blot min egen måde at lære stille at acceptere mine kønslæbers form og den lyse farve på mine nipples. På den anden side af en hård tilvendingsproces fandt jeg en styrke og ro i at se mig selv embrace min nye krop. Min seksualitet blomstrede, og jeg kan huske, at jeg tænkte, at det endelig ville være acceptabelt at have sex.

Jeg prøvede også at filme, når jeg onanerede. Jeg var legende og nysgerrig, og det drev mig helt sikkert ind i en sund start på mit seksuelle liv. Foran spejle rørte jeg ved mig selv, så jeg kunne se mit blik, når jeg kom. Det var også der, jeg opdagede, hvordan mit underliv træk sig sammen i pulserende træk, når jeg fik orgasme. Jeg har sikkert været 12 eller 13 første gang, jeg gjorde det, men jeg havde ingen at dele det med.

Dengang var det et kæmpe tabu for piger at onanere.

Dengang var det et kæmpe tabu for piger at onanere. Jeg kan huske sætninger som, ‘[…] når man begynder at onanere’ eller ‘har du prøvet at gøre det?’, og jeg undrede mig, for jeg kan ikke huske tiden før, jeg begyndte. Formentlig har jeg været 3 eller 4 år, da jeg startede, men nok lidt ældre før jeg havde koncentrationen til at få orgasme.

I dag tænker jeg, at det var utroligt, at jeg ikke blev mere påvirket af den måde de mere fremtrædende piger blev omtalt. Luderstigmaet levede i bedste velgående, men jeg opfattede aldrig, at det klæbede sig til mig. Siden hen har jeg dog fundet ud af, at det nok mest har været bag min ryg, så konfrontationer oplevede jeg ingen af.

Faktisk tror jeg, at jeg muligvis havde været nogenlunde modstandsdygtig overfor slutshamning. Hvert fald i forhold til hvad man kan forvente af en 13-14-årig pige. Selv tænker jeg, at billederne spillede en væsentlig rolle i at opnå den afslappede relation til mig selv.

At tage den slags billeder fungerer bedst, når det er et tilvalg og uden socialt pres til at gøre det. Desuden fungerer det også klart bedst, hvis man tager dem uden frygt for konsekvenserne! 

Det er friheden til at udforske sig selv, sin krop og sin seksualitet på ens egne præmisser. Det er friheden til at vælge at gøre det uden andres fordømmelse eller efterfølgende udnyttelse. Men det er også friheden til at vælge ikke at gøre det! 
One size does not fit all, og ingen Nokiatelefon havde været mig gavn i min udvikling, hvis ikke jeg havde gjort for mig selv i mit eget tempo.

Læs videre “Empowered women empower women”

Ofte stillede spørgsmål: første samtale og første date udenfor forholdet.

Jeg har oprettet en Q&A-kategori, hvor jeg samler svarene på ofte stillede spørgsmål. Dette er part 1.

Hvem af jer foreslog, at I skulle have et åbent forhold?

Jeg har altid vidst, at jeg ønskede mig at have et åbent forhold. Da jeg var 14 år – inden jeg endnu havde haft en kæreste – var jeg sikker på, at det på langt sigt ville være en god måde at have et meningsfuldt forhold på. Dengang tænkte jeg, at det nok mest ville give mening at åbne forholdet, når ens børn var flyttet hjemmefra eller benytte sig af det, hvis en af parterne var ude at rejse.

Engang på Roskilde mødte jeg en fyr, der faktisk levede i et åbent forhold. Selvfølgelig var jeg sammen med ham, og i den forbindelse fortalte han også om sine erfaringer. Jeg kan huske, at vi havde virkelig god seksuel kemi, og efter Roskilde besøgte jeg ham et par gange i København.

Op igennem mine teenageår udviklede min seksualitet sig, og jeg blev kun mere sikker på min intuition. Hver gang jeg begyndte at date en ny fyr, præsenterede jeg altid idéen om et åbent forhold. Dog lød det entydigt nej fra dem. Det accepterede jeg uden videre. Det er ikke en dealbreaker for mig.

Da jeg mødte Alex, stillede jeg selvfølgelig ham samme spørgsmål. Alex havde aldrig hørt om konceptet før, men han var øjeblikkeligt klar på idéen. Åbenbart havde han den forestilling, at han ville forblive ungkarl, til han var langt over fyrre, fordi han ønskede friheden til at være sammen med mange kvinder. På den måde var det faktisk en dealbreaker for ham, selvom han hidtil ikke havde været klar over det.

Som I nok kan forestille jer, så gik de indledende samtaler rigtig let. Vi var meget enige om, at det var dét, vi ønskede at arbejde os hen imod. Jeg havde dog ingen interesse i andre mænd det første år. Der var jeg i en stormende (gengældt) forelskelse i Alex.

Hvordan var første date uden for forholdet?

Desværre var Alex mig utro i starten af vores forhold. Det er en længere historie, men dengang var jeg selvfølgelig meget skuffet over ham, fordi jeg ikke forstod, hvorfor han ikke blot havde ‘spurgt om lov’. Jeg havde formentlig sagt ja. Det tog mig længere tid at forstå Alex’ antagelse om, at folk forlader ham. Meget har ændret sig siden da, men dengang var han fanget i en selvopfyldende profeti om, at man ikke kunne regne med andre mennesker. (Når man kigger på hans baggrund, forstår man dog virkelig godt hvorfor). Frygten for at blive forladt drev ham til at se en back-up-pige (?!), så han havde hende, når jeg i en nær fremtid alligevel ville kassere ham.

Efter det tillidsbrud brugte vi omkring et år på at opbygge en ny tosomhed. Retrospektivt kan jeg se, at det bandt os meget, selvom jeg stadig godt kunne havde været det foruden. Vi lærte hinandens mest ærgerlige sider at kende, og jeg endte med at komme helt ind under huden på ham, hvor ingen kvinde havde været før.

Utroskaben ændrede ikke mit billede af, at jeg i fremtiden ønskede et åbent forhold. Dog besluttede vi – grundet Alex’ utroskab – at jeg skulle være den første, der skulle date en anden. Generelt har jeg svært ved at finde mænd, jeg ønsker at date, og dengang blev det ikke lettere af, at jeg ikke ville bruge Tinder. Tinder er ikke et ret anonymt medie, og vi var ikke klar til at være åbne om vores konstellation. Derfor oprettede jeg en profil på Victoria Milan, hvor jeg mødte en singlefyr, jeg var på en enkelt date med.

Vores date gik virkelig godt, og jeg var egentlig klar på at se ham igen. Dog havde Alex det rigtig svært ved ham, så jeg brød kontakten efter første date. Det vigtigste er som sagt, at både Alex og jeg trives i det.

Efterfølgende gik vi meget langsomt frem i en lang periode. Når jeg skulle på date, ville Alex have fulgt kontakten, og første møde ville være om dagen et par timer. Først når Alex var tryg i det, ville jeg drikke alkohol eller bruge længere tid med fyren. En god tommelfingerregel er, at man aldrig kan gå for langsomt frem.

På tilsvarende vis tog vi det også stille og roligt med Alex’ første dates. Problemet var dog, at han havde sværere ved at finde kvinder, der ønskede at date en mand, der allerede var i et forhold. Det betød også, at jeg var noget mere kompromisvillig, så Alex havde mere fleksibilitet. Heldigvis er dette også en helt anden situation i dag.

Efter opstartsperioden begyndte vi at bløde rammerne op. I dag er vi begge som udgangspunkt helt trygge i, at den anden tager på date. Vi forholder os dog stadig til den konkrete situation, som vi laver aftaler ud fra. Vi har ikke ét sæt regler, der gælder i alle situationer, men tilpasser det den enkelte date.

Det tog ca. et års tid, før vi rigtig fandt vores måde at gøre det på. Som I nok kan høre, har det ikke været helt let at komme hertil, hvor det for alvor er blevet sjovt. Det tænker jeg dog er ret forventeligt for de fleste par. Man er virkelig sårbar i starten, og det er nærmest umuligt, at ingen bliver sårede på et tidspunkt. Det vigtigste er blot, at man formår at løse situationerne blandt andet ved at lytte til den anden, acceptere grænser og være god til at sætte ord på de svære følelser. Som par kan man også vokse meget af de udfordringer, for man lærer hinanden at kende i situationer, som de fleste ikke får lov at opleve deres kæreste i.

Læs videre “Ofte stillede spørgsmål: første samtale og første date udenfor forholdet.”

Noget om rosévejr og bas

Jeg tænker ikke, at der kan være meget tvivl om, at jeg har en fest.

Jeg har lige været sammen med en veninde og er på vej hjem for at bløde gennem resten af mit tøj. Vi har drukket rosévin i hendes baggård som de ægte århuspiger, vi er blevet. Det er rosévejr. Eller rettere er det rosésommer, og jeg går skråt gennem øgaderne i mine pumps, som jeg mest af alt har på, fordi jeg skal træne at gå i spidse hæle til brylluppet. 

På vejen finder jeg en stor, fed kaktus i lerkrukke til storskrald. Det er en magisk dag, så jeg samler den op. Jeg smiler med hele ansigtet og alle celler i min krop. Jeg smiler så meget, som jeg havde glemt, at man kan smile. Jeg smiler om kap med solen, lige indtil jeg taber min kaktus. Det er lyden af knust porcelæn og livets omskiftelighed. Først prøver jeg at samle den op, men jeg stikker mig på den dumme kaktus. Skår og jord og skuffelse er overalt på fliserne. Der er ikke andet for end at forsøge at samle rodet sammen i siden af fortovet. Jeg bruger et af de større skår til at feje resten sammen med, hvorpå jeg forlader gerningsstedet.  

Den aften er der Bas Under Buen. Egentlig havde jeg ikke tænkt mig at komme, fordi jeg ved, at der vil være en sandsynlighed for, at min ekskæreste er der, og jeg er ret sikker på, at han ikke har lyst til at se mig. Dog ringer min veninde for at høre, om jeg ikke vil med alligevel. “Du har trykket ‘interesseret’ på facebook”, siger hun, og jeg beslutter, at jeg jo godt kan tage derned, hvis jeg blot sørger for at gøre mig usynlig, hvis jeg ser ham. 

Vi køber øl, og jeg er i den bedste rus. Det er drum and bass, som normalvis ikke taler til mig, men på denne magiske dag midt i denne magiske sommer rammer bassen den helt rigtige frekvens. Jeg danser aggressivt og intuitivt, og jeg kan ikke stoppe med at grine. På et tidspunkt tænker jeg, at jeg egentlig godt kan bruge noget vand, og i samme øjeblik bliver der delt vandflasker ud. På et andet tidspunkt tænker jeg, at jeg er klar til at drikke øl igen, og samme øjeblik rækker en af min venindes venner mig en dåseøl fra sin taske. Skæbnen vil, at det skal blive en lang nat.

Da Bas Under Buen lukker, går vi videre til efterfest på Godsbanen. Vi har mødt nogen, som min veninde kender, og de er fantastisk skønne mennesker. Mens vi sidder på en bænk og snakker med dem, kommer en fremmed kvinde hen til mig. Hun fortæller, at hun så mig tabe min kaktus tidligere på dagen, og at hun fik virkelig ondt af mig, fordi jeg havde set så glad ud lige forinden. Som et lille barn, der taber sin is. 

Vi beslutter at danse. Eller hvert fald beslutter jegat danse, for jeg har en fest, og alle er inviteret! Alex kommer også med en af sine venner. Der er så meget kærlighed i luften. Der er samme stemning som til den syrefestival, jeg var til i en forstad til Berlin, da jeg var 17. Dengang var jeg den eneste ædru, men til denne fest er jeg måske den eneste fulde. Jeg er på den anden side af at tage hensyn til de andre. Jeg danser og griner asynkront med resten af festen, men i perfekt symbiose med mig selv. 

På et tidspunkt går en høj, muskuløs mand forbi mig og kalder mit navn. Han har en flaske bobler i hver sin hånd, og jeg vil gerne vide, hvor han kender mig fra. Det viser sig, at vi tidligere på året har matchet på Tinder, men at jeg vist nok ikke var så hurtig til at svare. Jeg præsenterer ham for Alex, og jeg tager imod det glas, han giver mig. På dette tidspunkt er det som om, at jeg begynder at miste tidsfornemmelsen og kronologien. 

Tindermanden er typen, der kan få, hvad han peger på. Sjældent har jeg set en mand, der passede så godt ind i konventionelle standarder for ‘drømmemanden’. Han er smuk, atletisk, udadvendt, dufter godt, har et spændende job, lidt under fyrre og har et barn. Der er intet ved ham, der ikke er svigermors våde drøm, men han er stadig single. Jeg spørger ham hvorfor, og han svarer, at han er meget kræsen. Jeg siger, at det er bullshit. Ingen er så kræsen, at de ikke kan finde en fantastisk kvinde, hvis man lever det liv, han lever. Han er omgivet af interessante mennesker gennem sit arbejde, og der er ingen umiddelbare stopklodser. 

Måske er det, fordi han er vant til at få sin vilje, hvis blot han sender kvinderne et smil. Eller måske er det, fordi han er blevet træt af forudsigelighed. Måske kan jeg bare læse ham rigtigt, men hvert fald er han klar på at åbne sig. Det hele er i glimt. Jeg kan huske, at jeg tager det første skud og spørger, hvilken en af sine forældre han ikke længere har kontakt med. Han er overrasket over, at jeg kan se det på ham. 

Det næste glimt viser han mig en masse billeder af kvinder, han har på sin telefon. Jeg siger til ham, at det er upassende og uinteressant, og i stedet tager jeg hans telefon og går ind i noter. Der er fyldt med udkast til lange beskeder til kvinder. Han er en klassisk forfører. 

Problemet for ham er, at han nok ikke før har mødt en kvinde, der kender Forførerens Anatomi. Alex sender mig et indforstået blik; han ved det. Tindermanden savner modspil og følelsesmæssig spejling, og jeg spørger ham, hvilken måde han bedst kan lide at blive kvalt på. “Er der flere måder?” udbryder han, og jeg lukker først for hans blodtilførsel og dernæst hans luftvej. Han elsker det, og jeg elsker, at han er overrasket over en kvinde. The future is female, men måske er det ikke gået op for ham endnu.  

I det næste glimt fortæller han, at han har kørt hasarderet i en Porsche 911 tidligere på dagen. Jeg kan huske, at jeg skælder ham ud og slår ham i solar pleksus. “Du har et barn, og du har et ansvar for at holde dig selv i live!” får han at vide. Han svarer, at jeg slår hårdt, men det gør jeg ikke. Jeg rammer bare rigtigt, og han kan lide det. 

Tindermanden har noget i sig, der aldrig får lov at blomstre. Jeg graver i hans personlighed, fortid, drømme og problemer. Vi skændes og griner skiftevis. Jeg har lyst til, at han skal være interessant, for jeg leder efter mænd, der kan give mig udfordringer. Hans lommer gemmer ingen skjulte skatte, og da jeg åbner hans pung, har han kun sit sygesikringskort, kørekort og dankort på sig. “Har du ingen personlighed?” spørger jeg, mens jeg står med de tre kort i hånden. 

I det næste glimt har jeg hele min hånd i hans mund, og jeg hvisker beroligende i hans øre. I glimtet efter fortæller han, hvordan det var at blive far. I et andet glimt tisser jeg på hans hænder. I det næste græder vi begge. Jeg er rørt over, at han er, som han er, men jeg kan ikke huske, hvad det var, der ramte mig. 

Det er ved at blive morgen, og jeg kan ikke finde mine venner. Daggryen er smuk, og det er Tindermanden også. Han vil have mig med hjem. Det vil jeg ikke. Han spørger, om han ikke blot må holde om mig en time. Jeg svarer nej, men jeg tilbyder ham det kompromis, at han kan følge mig hjem. 

Jeg trækker min cykel, og jeg siger til ham, at han kunne være det tredje medlem i Nik & Jay. Det kompliment falder ikke i god jord, men han ved også, at jeg har ret. Han er for ‘korrekt’ og ‘perfekt’ til denne verden. Det er kedeligt for ham, og han kan jagte anerkendelse fra nu til verdens ende. Han dominerer verden, men i aften vil han domineres af mig. Jeg beordrer ham at knæle ude foran min opgang. Jeg kan ikke huske hvorfor, men jeg kan lide dynamikken, hans åbenhed og hans facadetab. 

Næste morgen modtager jeg en sms fra ham. Jeg kan ikke engang huske, at jeg har givet ham mit rigtige nummer. “Tak for i går, dejligste kvinde! Du så mig på så mange måder, og det takker jeg dig for! xx” står der, og selvom jeg ikke kan huske meget fra natten, tror jeg på ham.  

Læs videre “Noget om rosévejr og bas”

Hvorfor jeg er i et åbent forhold

Når nogen finder ud af, at jeg er i et åbent forhold, får jeg som regel stillet de samme spørgsmål. Af denne årsag vil jeg benytte en af mine første posts til at nedfæste mine grundlæggende tanker om emnet. 

Inden for åbne forhold og polyamori findes mange, mange måder at indrette sin tilværelse på. Alex og jeg har valgt at have et hierarkisk forhold, hvilket betyder, at ham og jeg er hinandens primære partnere. Det betyder også, at vi prioriterer hinanden over elskere/sekundære partnere. Årsagen til dette er, at vi finder det mere overskueligt og lettere følelsesmæssigt at finde rundt i. 

Alex og jeg skal giftes den 17. august 2019, og i den forbindelse har jeg prøvet forskellige sko og undertøj.

På mange punkter minder vores forhold om et almindeligt ægteskab, hvor en eller begge parter har en elsker. Dette er ligesom portrætteret i verdenslitteraturen og i populærkulturens filmhistorie mange gange før. Den afgørende forskel for os omhandler samtykke. Jeg har ikke sex med andre end Alex uden hans samtykke og omvendt. Vi respekterer hinandens grænser, og vi går i åben dialog om vores følelser. På denne måde er det det modsatte er utroskab. 

Alex og jeg har meget forskellige måder at date på. Hvor jeg som regel har en søgende periode, hvor jeg skriver og mødes med forskellige mænd for til sidst at ‘lukke’ forholdet med én elsker, er Alex mere flydende i sine datingmønstre. Dette skyldes formentlig female choice (der er meget delte meninger om det her), hvor jeg i kraft af mit køn har mulighed for at vælge den rette partner. Alex derimod konkurrerer på en helt anden måde for at finde en elsker, hvorfor det falder naturligt, at han ikke kan date lige så priviligeret. 

Interessant at lære ens kærestes attraktioner at kende

I øjeblikket har han nogle primære piger (ca. en håndfuld), han ser/har kontakt med, men hvis jeg skal være ærlig, har jeg ikke helt styr på det. Som udgangspunkt fortæller han mig, når der sker noget vigtigt eller interessant, men hvis han blot chatter og smalltalker med nogle kvinder på tinder, har jeg ikke interessen i at høre om det. Det skyldes nok, at jeg er dårlig til at finde rundt i det, og vi desuden har været gennem alle de svære samtaler allerede.

Da vi netop havde åbnet vores forhold, var det dog langt mere interessant. Jeg var lige så meget interesseret i at se hans type, attraktioner og forkærligheder. Måske er det ikke så let at forestille sig, hvis man ikke selv er i et åbent forhold, men det bliver lynhurtigt trivielt at høre om. 

Tidligere gik vi swingerklub. Det var Alex, der introducerede mig til den verden. Han havde selv været der en del gange, og på det tidspunkt havde jeg ikke mødt andre, der havde været i swingerklub. På mange punkter er Alex det frieste og mest dragende menneske, jeg har mødt i mit liv. Han er typen. der tager på festival alene eller som jeg kan sende ud efter at købe kylling, men kommer hjem med miniblæksprutter. Det var nogle fantastiske oplevelser, vi havde sammen i swingerklub, men jeg fandt aldrig nogen, jeg ønskede at være sammen med der. Med andre ord har jeg ‘kun’ været sammen med Alex, når vi har været i swingerklub. 

I den tid vi har været kærester, har jeg haft et par elskere. På min gamle blog skrev jeg om mine tre primære kærligheder: Gymnasielæreren, Piloten og Arkitekten, hvoraf Piloten var den relation, der fungerede bedst. Vi havde en særlig kærlighed, og forventningsafstemningen var perfekt, fordi han selv var i et åbent ægteskab. Piloten kalde mig sin kæreste, og i den tid vi var sammen, udviklede jeg mig meget. 

Alex og jeg har forskellige grunde til at være i et åbent forhold

Dette bringer mig til, HVORFOR vi er et åbent forhold. Alex og jeg har forskellige årsager til at indgå i denne konstellation. Jeg tænker, at jeg i en nær fremtid får Alex til at lave et post selv, hvor han med egne ord kan forklare sig. Jeg selv er i et åbent forhold af flere grunde: 

  1. Jeg har altid haft en stærk kontakt til min seksualitet, og tanken om at kunne blive ved med at udleve denne gennem hele mit liv har tiltalt mig, siden jeg mistede min mødom. 
  2. Jeg er ikke jaloux anlagt, og derfor har idéen om et åbent forhold altid ligget lige til. 
  3. Det ligger et enormt potentiale for udvikling, når man dater en ny. I kender det sikkert, når man er ude at rejse og åben overfor indtryk eller starter på et nyt job/studie, hvor I lærer en masse nye at kende: pludselig lærer man også en masse nyt om sig selv. Man lærer sine grænser og reaktioner at kende, hvilket er en kæmpe fordel generelt i livet. Det, der tiltrækker mig ved mænd, er, at de lever et anderledes liv end mig. Jeg ønsker at blive udfordret personligt, følelsesmæssigt, seksuelt og intellektuelt af mine elskere. 
  4. Jeg tænker ikke kærlighed som et nulsumsspil. Blot, fordi Alex er glad for en anden kvinde, behøver det ikke at ændre noget i vores relation. Tid er derimod et nulsumsspil. Desto mere tid jeg bruger med andre end Alex, jo mere tid er der tilbage til ham. 
Læs videre “Hvorfor jeg er i et åbent forhold”